
Fleksibilitet
Der er ingen tvivl om, at hjælper man hinanden på tværs af afdelinger, giver det langt bedre arbejdsmiljø, end hvis hver især passer sit. For eksempel kan kokkene være med til at servere i en snæver vending, tjenerne kan skrælle kartofler eller støvsuge mødelokaler, og housekeeping kan hjælpe med at gøre køkkenet rent.
Flere virksomheder har meget fokus på samarbejde mellem afdelingerne. Det skaber en naturlig respekt for hinandens arbejdsområder.


Andre gevinster er:
• Mindre overarbejde.
• Mindre spildtid.
• Større gæsteoplevelse.
• Muligheder for at give hinanden gode idéer til arbejdet, fordi man ikke er ’hjemmeblind’.
• Vagtplansoptimering.
Vær dog opmærksom på, at indsatsen virker modsat, hvis kol-legerne bliver nervøse for, at de ikke kan nå deres eget arbejde, eller hvis andre afdelinger trækker på ens ressourcer uden at give noget igen. Nogle føler sig utrygge ved at lave et stykke arbejde, de ikke er uddannet til.

Case: Giv en hånd til en kollega
En virksomhed lavede en ’arbejdsopgave-børs’, hvor man definerede:
• Hvornår gav du en hånd?
• Hvornår kan du give en hånd?
• Hvornår fik du en hånd?
• Hvornår kan du bruge en hånd?
Lederen gennemgik de gode forslag og fandt blandt andet ud af, at man kunne spare kr. 1200 på et selskab ved at spare en tjener og lade de kokke, der ville, gå med ud til gæsterne. Det var en stor succes for kokkene at se gæsternes reaktion på deres mad og for gæsterne at møde en rigtig kok. En rigtig win-win-situation.


Pauser er vigtige for videndeling og samarbejde
Holder to eller flere en pause samtidig, har man mulighed for at tale sammen og lære hinanden at kende. Det skaber godt samarbejde og hindrer konflikter. Pauserne er et rum, hvor man får luftet sine tanker. Ofte bliver der talt om arbejde, og det giver plads for videndeling og inspiration til, hvordan arbejdsopgaver bedst kan løses. Selvfølgelig er pauser også nødvendige for at samle energi. Læs målepunkt for pausekultur under afsnittet Kommunikation og trivsel.

Handlekraftig forandringsparathed
Handlingskraften ligger ofte i processerne og ikke i forandringsparatheden. Vi møder rigtig mange dygtige medarbejdere, der er fagligt stærke og med stor effektivitet afvikler de velkendte processer. Udfordringen for de fleste er, at hvis man bare gør, som man plejer, tabes markedsværdi. Forbedringer forudsætter, at der sker forandringer. Både i processer og forretningsgange og i måden at kommunikere på og levere service. Kunsten er at anerkende og udvikle medarbejdernes evner til løbende at ændre rutiner.

Inddrag medarbejderne
Når medarbejdere inddrages i virksomhedens processer, er de mere parate til forandring. Det betyder meget, at de får mulighed for at komme med forslag til forbedringer. Indflydelse på egne arbejdsopgaver øger ligeledes arbejdsglæden. Medarbejdernes idéer gavner også virksomhedens mulighed for udvikling, for det er medarbejderne, der ved, hvor deres arbejdsopgaver bedst kan optimeres. De har kontakten og ved, hvad gæsterne efterspørger. En kultur, der inddrager og giver medarbejderne indflydelse er således til gavn for alle parter.